Hvordan skaber Månen tidevand?

Opdateret den 16. november 2026

Illustration af forbindelsen mellem Månen og Jordens tidevand

Månen skaber tidevand, fordi dens tyngdekraft trækker lidt forskelligt i forskellige dele af Jorden. Trækket er stærkest på den side, der vender mod Månen, og svagere på den modsatte side. Solen bidrager også, og formen på kysten og havbunden afgør, hvornår vandet står højest ved en bestemt havn.

Forbindelsen mellem Månen og tidevandet

Forestil dig et hav, der dækker hele Jorden. I den simple model trækkes vandet på siden nærmest Månen lidt mere mod den end Jordens midte. På den fjerneste side trækkes vandet lidt mindre mod Månen end Jordens midte. Set fra Jordens overflade giver de forskelle to områder med et højere vandniveau. Efterhånden som Jorden drejer, bevæger kysterne sig i forhold til det mønster.

I det virkelige hav bevæger tidevandet sig som lange bølger. Kontinenter, lavt vand, smalle farvande og strøm kan forsinke og ændre bølgen. Derfor kan tidspunktet for højvande ved to nærliggende havne variere. Det kan også ligge flere timer fra det tidspunkt, hvor Månen står højest på himlen. NOAA om Månens placering og højvande.

Hvad er højvande og lavvande?

Højvande er det tidspunkt, hvor vandstanden lokalt er på toppen af en tidevandsbølge. Lavvande er det laveste punkt. Forskellen i højde mellem et højvande og et efterfølgende lavvande kaldes tidevandsforskellen.

Mange kyster har to højvander og to lavvander på et månedøgn på cirka 24 timer og 50 minutter. Hvor rytmen er regelmæssig, går der derfor omkring 12 timer og 25 minutter mellem to højvander. Nogle kyster har ét dominerende højvande i døgnet, og andre har to højvander med forskellige højder. En lokal tidevandstabel viser, hvilket mønster der gælder. NOAA om tidevandets hyppighed.

Hvorfor bliver tidevandet stærkere omkring fuldmåne?

Også Solen skaber tidevand. Når Solen, Jorden og Månen ligger omtrent på linje, forstærker deres tidevandseffekter hinanden. Når retningerne mod Månen og Solen danner omtrent en ret vinkel, bliver forskellen mellem højvande og lavvande mindre.

Månefase Hvad sker der typisk?
Nymåne og fuldmåne Større forskel mellem højvande og lavvande. Det kaldes springflod.
Første og sidste kvarter Mindre forskel mellem højvande og lavvande. Det kaldes nipflod.

Springflod forekommer året rundt. Lokale forhold kan betyde, at den største tidevandsforskel kommer efter selve fuldmånen eller nymånen. Vind og lufttryk kan samtidig ændre den målte vandstand. NOAA om Solens og Månens samlede effekt.

Sådan læser du en tidevandstabel

  1. Vælg den havn eller målestation, der ligger nærmest den kyst, du vil undersøge.
  2. Find datoen og kontrollér, hvilken tidszone tabellen bruger. Læs tidspunkterne for højvande og lavvande.
  3. Se på vandstandens højde og tabellens referencepunkt. Tidsrummet mellem de to værdier viser, hvornår vandet stiger eller falder.
  4. Se den aktuelle vandstandsprognose, hvis vejret kan ændre de lokale forhold.

DMI udgiver tabeller for danske kyster og havne. For eksempel kan du slå en dato op for både Esbjerg og en havn på østkysten og sammenligne tidspunkt og tidevandshøjde. DMI’s tidevandstabeller.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor har vi højvande på begge sider af Jorden?

På den nære side trækker Månen mere i vandet end i Jordens midte. På den fjerne side trækker den mindre i vandet end i midten. De forskelle i træk giver de to områder med højere vandstand i den enkle model.

Er tidevandet altid højest ved fuldmåne?

Omkring både nymåne og fuldmåne er forskellen mellem højvande og lavvande typisk større. Dagens højeste målte vandstand afhænger også af vinden, lufttrykket og lokale forhold.

Påvirker Månen også tidevandet i Danmark?

Ja. Havbund, øer og smalle farvande former tidevandet, så forskellen kan være tydelig ved én dansk havn og lille ved en anden. Brug prognosen for den konkrete kyst eller havn, du vil sammenligne.

Hvorfor flytter tidspunkterne sig fra dag til dag?

Månen bevæger sig rundt om Jorden, mens Jorden drejer. Det tager derfor i gennemsnit omkring 50 minutter ekstra, før et sted igen vender i samme retning mod Månen.